Hallucinogener

Psilocybin-svampe, lsd, meskalin m.fl.

Stof og indtagelse

Hallucinogener er et fælles ord for en meget lang række forskellige stoffer. Nogle er kemisk fremstillede (fx lsd), andre findes i planter (fx meskalin i kaktus og psilocybin i svampe).

Rus

De hallucinogene stoffer giver en rus med en kraftig forvrængning af sanseindtryk, tankegang og stemning, dvs. en psykoselignende tilstand. Sanseindtryk bliver forvredne, ustabile og påtrængende. Kropsoplevelsen ændres, tankerækker brydes, angst- og lykkefølelser forekommer samtidig.

Man får ofte kvalme og bliver søvnig ved rusens start, der kommer også en let stigning i temperatur, puls og blodtryk. Pupillerne udvides.

Rusen kommer 30-60 minutter efter indtagelsen, rusens varighed afhænger af, hvilken type hallucinogen, man har taget. Fx giver svampe typisk en rus på 6-8 timer, lsd 10-12 timer. I visse
tilfælde varer rusoplevelsen ved meget længere på en mareridtslignende måde – de såkaldt ‘bad trips’. eftervirkning

Rusoplevelser kan vende tilbage i glimt lang tid efter, at en person har indtaget hallucinerende stoffer, det kaldes ‘flash backs’. Både ‘bad trips’ og ‘flash backs’ opleves som meget ubehagelige.

Forgiftning

Dosis afhænger af, hvilket stof, der er tale om – lsd indtages i mikrogram, mens svampe indtages flere gram ad gangen. Under alle omstændigheder øger overdosering risikoen for paniktilstand m.v.

Ved angst og forvirring er det vigtigt at afskærme personen i rolige omgivelser. Ved et alvorligt bad trip skal man søge hjælp på nærmeste skadestue, da der kan være behov for beroligende behandling.

Ved meget høje doser kan der opstå en livstruende forgiftning med høj puls og temperaturstigning. Ved mistanke om forgiftning skal man straks på skadestuen.

Ulykker

Ulykker er en stor risiko ved hallucinogener, fordi brugerens virkelighedsopfattelse forvrænges. Der er eksempler på dødelige faldulykker og på selvmord.

Angst og aggression

Både angst, panik og aggression kan forekomme som udslag af brugerens fantasier.

Afhængighed

Hvis man tager hallucinogener jævnligt, skal der hurtigt større og større doser til at opnå samme rusvirkning, men der er ikke beskrevet abstinenssymptomer ved ophør af brug.

Psykiske skader

Brug af hallucinogener giver først og fremmest risiko for at få en psykose med forfølgelsesfantasier.

I de fleste tilfælde er der tale om en forbigående psykose af nogle dages varighed, men i nogle tilfælde kan psykosen blive længerevarende. En psykotisk tilstand kræver lægelig behandling.

Blandingsmisbrug

Hallucinogener bruges oftest af unge, der også har erfaringer med stimulerende stoffer og cannabis. Brug af flere stoffer samtidig øger risikoen for helt ukontrollable rusoplevelser og for
forgiftning.

Udbredelse

I 1990’erne er set et stigende forbrug af hallucinogener, især psilocybinsvampe, men det er fortsat kun en lille del af de unge, der prøver disse stoffer. 3 % af de 16-20-årige har prøvet psilocybinsvampe.

Lovgivning

De nævnte hallucinogener er forbudte, undtagen til medicinsk og videnskabelig brug. Men da der findes mange kemiske kombinationer og mange planter, der kan give hallucinationer, dukker der stadig nye hallucinogene midler op. Det drejer sig dels om hallucinogene planter (fx ibogain og salvia divinorum), dels om nye syntetiske stoffer (‘designer-drugs’). Disse stoffer designes kemisk, så de falder uden for narkotikalovgivningen, men i Danmark bliver de almindeligvis forbudt, efterhånden som de dukker op.

Det er forbudt at køre på cykel, knallert eller i bil, hvis man er beruset, det gælder også rus med hallucinogener.

Medicinsk brug

Hallucinogener bruges ikke medicinsk. I 1950-70’erne blev der foretaget videnskabelige forsøg med lsd m.fl. i psykiatrisk behandling, men stofferne viste sig i flere tilfælde at medføre selvmord eller alvorlige psykoser. I Danmark har 154 personer fået erstatning for mén efter danske lsd-forsøg.

Læs mere: https://netstof.dk/