Sløvende stoffer

Læs om:

CANNABIS (hash, marihuana, ‘pot’)
BENZODIAZEPINER
HEROIN , MORFIN m.fl. (opioider)
ORGANI SKE OPLØ SNING SMIDLER OG DRIVGA SSER – SNIFNING
GHB (gamma-hydroxy-butyrat, ‘fantasy’)


 

CANNABIS (hash, marihuana, ‘pot’)

Stof

Hash stammer fra hampeplanten, Cannabis Sativa, ligesom en række andre produkter: pot eller marihuana, skunk, hasholie (se foto side 3). Alle disse kan bruges som rusmiddel og kaldes
tilsammen cannabis. Det vigtigste, aktive indholdsstof i alle cannabisprodukter er THC (delta-9-tetrahydrocannabinol).

Koncentrationen af THC varierer i alle typer, men er mindst i marihuana, større i hash og størst i skunk og hasholie. Der kan være fra 1-30 % THC i et cannabisprodukt.

Indtag

Det er mest almindeligt at ryge hash eller pot rullet i en cigaret (joint) eller i særlige piber (chillum, bong eller vandpibe). Stoffet kan også spises (fx bagt i kager) eller drikkes i en opløsning, men det gør det sværere at kontrollere dosis.

Rus

Cannabis sløver, i store doser virker det også hallucinogent. Hvis man ryger cannabis, kommer rusen inden for få minutter, ved indtagelse gennem munden først efter en time.

Man mærker hjertebanken, tørhed i øjne og mund, en let svimmelhed, evt. kvalme. Rusen påvirker humør og stemning. Man kan blive opstemt og afslappet, men man kan også få en ubehagelig panikoplevelse. Man oplever, at tiden går langsommere, lys og lyd opleves anderledes, ofte mere intenst – ved stor dosis kan man få egentlige hallucinationer (forvrænget virkelighedsoplevelse). Cannabis sløver, og man kan blive meget søvnig. Rusen varer 3-4 timer.

Den cannabispåvirkede kan have røde øjne, snøvlende tale, sløvhed i bevægelserne, være fnisende og udadvendt – eller tværtimod være indadvendt. Tegn på rus er tydeligere hos den uerfarne bruger end hos den tilvænnede.

Eftervirkning

Efter rusen oplever man træthed, koncentrationsbesvær og initiativløshed. Cannabis nedsætter ens evne til at koordinere bevægelser, løse komplekse opgaver og tilegne sig ny viden i op til 24 timer.

THC optages i kroppens fedtvæv og lever. Nedbrydning og udskillelse fra kroppen foregår meget langsomt, selvom eftervirkningen ikke varer længere end ca. et døgn. Men den langsomme udskillelse betyder, at man kan måle hash i urinprøver i 4-8 uger efter indtagelsen.

Forgiftning

Forgiftning ved for stor dosis giver psykiske symptomer, men man kan ikke dø af en cannabisforgiftning.

Ulykker

Da cannabis nedsætter opmærksomhed og koordinationsevne, øges risikoen for trafik- og arbejdsulykker i ca. 1 døgn efter indtagelse.

Angst

Cannabis kan give ubehagelige angst- og panikoplevelser. Denne virkning er relativ almindelig blandt uerfarne brugere, men afhænger også af mængden af cannabis og personens sårbarhed.

Afhængighed

Cannabis er et stof, man kan blive afhængig af. Efter kort tids hyppig brug – fx dagligt i 1 uge – skal der mere og mere cannabis til for at opnå den samme rusvirkning. Der sker en fysisk Tilvænning.

Efter ca. 1 måneds hyppig brug får man ubehag, når man holder op – abstinenssymptomer. Symptomerne er irritation, rastløshed, koncentrationsbesvær, dårligt humør og søvnbesvær.
De værste gener er overstået i løbet af 10-14 dage.

Psykiske skader

Ved regelmæssig brug af cannabis bliver man mere sløv, langsom og ligeglad. Man mister initiativ og koncentration, nogle bliver nedtrykte. Man bliver dårligere til at lære og løse problemer. Mange unge med stort hashforbrug ‘går i stå’ i deres personlige udvikling og sociale liv.

§ Cannabis kan også give egentlige psykotiske symptomer, dvs. at personen har en forvrænget Virkelighedsopfattelse, og ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Mennesker med
disposition for psykiske lidelser er særlig sårbare over for cannabis, der kan udløse og forværre psykoser og depressioner.

Fysiske skader

Jævnlig cannabisrygning skader luftveje og lunger endnu mere end tobaksrygning. Det kan på sigt give bronkitis, ‘rygerlunger’ og øge risikoen for forskellige former for kræft.

Blandingsmisbrug

Den sløvende virkning af cannabis forstærkes, hvis man tager cannabis sammen med nervesovemedicin, alkohol, heroin eller andre sløvende midler, det øger risikoen for ulykker.

Kombinationen af cannabis og hallucinogene stoffer (se psilocybinsvampe, lsd side 32) gør den hallucinogene virkning endnu mere uforudsigelig, hvilket giver større psykisk risiko.

Cannabis bruges undertiden efter indtag af stimulerende stoffer til at ‘komme ned’. Denne måde at kombinere stoffer på leder ofte til et blandingsmisbrug.

Udbredelse

Hash og marihuana er det mest almindelige illegale stof i Danmark. Blandt de 16-20-årige har 36 % prøvet hash eller marihuana nogensinde, og 9 % har brugt det inden for sidste måned.

Lovgivning

Cannabis er forbudt. Det betyder, at man får en bøde, hvis man besidder en lille smule cannabis, og en fængselsstraf, hvis man har større mængder.

Det er forbudt at køre på cykel, knallert eller i bil, hvis man er beruset, det gælder også cannabisrus.

Medicinsk brug

Syntetisk fremstillet THC kan i Danmark ordineres som medicin mod kvalme og smerter ved enkelte, alvorlige sygdomme, hvor anden medicin ikke har virket.

 

BENZODIAZEPINER

Stof

Benzodiazepiner er en gruppe af stoffer med en fælles kemisk grundstruktur, som bruges som medicin mod angst og søvnforstyrrelser. Der er mange forskellige produktnavne på benzodiazepiner, fx Rohypnol, Stesolid m.fl. Der er et stort legalt, lægeordineret forbrug af disse stoffer, og en del heraf siver ud til det illegale marked.

Indtag

Som rusmiddel bruges benzodiazepiner oftest sammen med alkohol og/eller andre illegale stoffer.

Rus

Benzodiazepiner virker beroligende, sløvende og søvnfremkaldende. Virkningen minder i høj grad om alkohol. I nogle tilfælde kan stofferne virke modsat – den såkaldte paradokse effekt.

Eftervirkning

Paradoks effekt optræder især, når der indtages store doser af hurtigt virkende benzodiazepiner – og viser sig ved, at brugeren bliver hyperaktiv, kaotisk, rastløs, uberegnelig og ofte aggressiv.

Forgiftning

Brugt efter lægens ordination er benzodiazepiner en relativt ugiftig form for medicin. Men benzodiazepiner forstærker virkning af alkohol, opioider og andre stoffer, der hæmmer centralnervesystemet.

Derfor er der øget forgiftningsrisiko ved et sådant blandingsbrug, og forgiftning kan i værste tilfælde ende med død pga. åndedrætsstop. Den typiske brug af benzodiazepiner som rusmiddel er derfor særdeles farlig.

En bevidstløs person skal hurtigt på skadestuen – benzodiazepin-forgiftning kan behandles hurtigt og effektivt.

Ulykker

Den sløvende virkning kan være et problem i trafik og ved brug af farligt maskinel. Risikoen for trafikulykker er særlig stor, hvis man bruger benzodiazepiner sammen med alkohol eller andre sløvende stoffer.

Aggression

Blandingen af benzodiazepiner og alkohol kan udløse stærke aggressioner og vold. Benzodiazepiner kan også i sig selv udløse aggression, hvis de giver en paradoks virkning.

Afhængighed

Benzodiazepiner giver afhængighed. Der udvikles tolerans, så der skal større og større dosis til for at opnå den ønskede virkning. En tilvænnet person, der stopper med at tage benzodiazepiner, vil opleve abstinenssymptomer i form af angst, rastløshed, søvnbesvær og i værste fald kramper. Abstinenssymptomer kan behandles medicinsk.

Blandingsmisbrug

Når benzodiazepiner bruges til rus, er det ofte sammen med andre midler, typisk alkohol eller opioider for at forstærke den beroligende virkning.

Benzodiazepiner bruges også efter brug af stimulerende stoffer (kokain, ecstasy) – som afslapnings og sovemiddel. Dette giver risiko for udvikling af et blandingsmisbrug, hvor man ‘kommer op ‘i omdrejninger ved hjælp af stimulerende stoffer – og bruger de beroligende benzodiazepiner til at ‘komme ned’.

Udbredelse

Nogle unge eksperimenterer med benzodiazepiner, bl.a. fordi mange har let adgang til piller i familiens medicinskab. 7 % af de 15-16-årige har prøvet blandingen ‘alkohol + piller’.

Lovgivning

Benzodiazepiner hører ind under narkotikalovgivningen, men kan bruges som medicin, når denne er ordineret af en læge. Der føres særlig kontrol med ordinationer af visse af præparaterne, fx Rohypnol.

Besiddelse, handel mv. af ikke-ordinerede benzodiazepiner er forbudt.

Medicinsk brug

Benzodiazepiner finder legal anvendelse i behandling af angst, nervøsitet, søvnløshed og af epilepsi og kramper.

 

HEROIN , MORFIN m.fl. (opioider)

Stof

Heroin, morfin, kodein og opium er stoffer, der fremstilles af opiumvalmuens saft. Tilsvarende stoffer kan fremstilles syntetisk, det gælder fx metadon. Samlet betegnes stofferne opioider. De virker på samme måde, men der er forskel på styrke og varighed af virkningerne.

Indtag

Hvid heroin (heroinklorid) er et hvidligt pulver, der er vandopløseligt og sniffes ind gennem næsen eller indsprøjtes. Hvid heroin kan ikke ryges. Det kan til gengæld brun heroin – eller rygeheroin – der er et brunt pulver med et lavere smeltepunkt. Den brune heroin kan også opløses i syre og injiceres.

Rus

Heroin giver en kort eufori (‘suset’) og herefter en behagelig, afslappende rus, hvor smerter, ubehag og problemer fortoner sig i en følelse af lykkelig ligegyldighed. Virkningen kommer
meget hurtigt, ved injektion sekunder efter indtagelse. Heroin virker hurtigere end de øvrige opioider og er derfor blevet et udbredt misbrugsstof. Rusen varer 3-4 timer.

Eftervirkning

Stofferne har en stærk smertestillende virkning, men bedøver også centralnervesystemet på andre måder. Store doser giver forstoppelse, hæmmer vejrtræning og pupillerne trækker sig sammen.
Sammen med de små pupiller viser den akutte rus sig ved sløvhed, døsighed, snøvlende tale og usikker gang. Efter rusen kommer en utilpashed med kvalme og kulderystelser.

Forgiftning

Heroin, morfin m.fl. virker hæmmende på vejrtrækningscentret i hjernen. En for stor dosis vil give langsom og overfladisk vejrtrækning og i sidste ende stoppe vejrtrækningen. Ved mistanke om heroinforgiftning må der straks tilkaldes ambulance.

Ulykker

Heroin virker sløvende og nedsætter koordinationsevnen mv. Derfor er den heroinpåvirkede person uegnet til at færdes i trafikken, og har i det hele taget en øget risiko for ulykker og uheld.

Angst og aggression

Heroinrusen dæmper angst og aggression.

Afhængighed

Kroppen vænner sig hurtigt til heroin, og der udvikles tolerans. Efter blot få dages regelmæssig brug skal man have stadig mere stof for at opnå samme virkning. Tilvænnede narkomaner kan
derfor tåle doser, der ville være dødelige for ikke-tilvænnede. Omvendt tåler narkomaner, der har haft en heroinfri periode, slet ikke de samme doser som før, hvilket kan give risiko for overdosering (‘pausedødsfald’).

Når heroinens virkning aftager, kommer der abstinens-symptomer: kulderystelser, svedeture, muskelsmerter, kvalme, søvnbesvær m.m., som kan minde om influenza. En tilvænnet person, der stopper med heroin, kan herefter i en lang periode opleve træthed, irritabilitet, apati og følelse af ulyst, nedtrykthed og stoftrang.

Psykiske skader

Heroin giver i sig selv ikke anden psykisk skade end afhængighed, men livet som heroinmisbruger er selvdestruktivt og belastende, og der ses ofte depressioner som følge heraf.

Fysiske skader
Ud over den store risiko for overdosis og åndedrætsstop er der ikke risiko for væsentlige fysiske skader af opioiderne. Hvis stoffet indtages ved injektion, er der stor risiko for skader på blodkarrene og for alvorlige smitsomme sygdomme (leverbetændelse, hiv/aids, hjerteklapbetændelse, m.fl.), hvis man deler sprøjter eller andet ‘værktøj’ med andre.

Blandingsmisbrug

De fleste misbrugere af heroin (eller andre opioider) er blandingsmisbrugere, hvor alkohol, benzodiazepiner, hash, amfetamin, kokain indgår i misbruget.

Udbredelse

Heroin har en lille udbredelse blandt unge, og udbredelsen er faldet de seneste 10 år. Befolkningsundersøgelser viser, at omkring 1 % af de unge (såvel blandt 15-16-årige som 16-20-årige) nogensinde har prøvet heroin.

Lovgivning

Heroin er forbudt til alle formål. Andre opioider som morfin, opium, kodein og metadon er udelukkende tilladt til medicinske og videnskabelige formål. Det er forbudt at køre på cykel, knallert eller i bil, hvis man er beruset, det gælder også heroinrus.

Medicinsk brug

Morfin og andre opioider anvendes til smertebehandling. Det syntetiske opioid, metadon, anvendes i stofmisbrugsbehandling som erstatning for heroin, så den heroinafhængige kan undgå abstinenssymptomer.

 

ORGANI SKE OPLØ SNING SMIDLER OG DRIVGA SSER – SNIFNING

Stof og indtagelse

Nogle kemiske stoffer, der let fordamper, virker kraftigt berusende, hvis de indåndes. Det drejer sig om organiske opløsningsmidler og visse drivgasser i spraydåser. Disse stoffer findes i en del af hverdagens produkter, dog aldrig i føde- eller drikkevarer – men fx i: lightergas, benzin, nogle typer af lim, maling, lak, fortynder, hårlak, deodorant og luftfriskere på dåse. Produkter, der indeholder disse stoffer, er typisk mærkede som brand- og sundhedsfarlige.

Rus

Snifning giver en rus, der kan minde om alkoholrusen. De kemiske stoffer virker hæmmende på centralnervesystemet, så man bliver svimmel, usikker i bevægelserne, opstemt og vrøvlende.
Nogle bliver aggressive. Store doser kan fremkalde hallucinationer, så man ser ting, der ikke er der – det kan være behageligt eller skræmmende. Rusen varer 30-45 minutter, men det er almindeligt blandt ‘sniffere’ at gentage snifningen flere gange i træk.

Eftervirkning

Bagefter bliver man træt og sløv, og får hovedpine, måske kvalme og opkastning – kraftige ‘tømmermænd’. Det er også almindeligt med urolig søvn og mareridt.

Tegn på snifning kan være: vedvarende hoste, løbende øjne og næse (som en forkølelse), vedvarende rødme og vabler omkring mund og næse, træthed, hovedpine, mangel på appetit.
Det kan også være tegn på snifning, hvis man finder flere tomme engangslightere, lighter-refills, spraydåser, flasker til opløsningsmidler osv., hvor unge færdes eller mærker lugt i den unges tøj eller på værelset.

Forgiftning

Der er stor risiko for forgiftning med dødelig udgang. Snifning påvirker åndedrætscentret og hæmmer vejrtrækningen. Det kan føre til åndedrætsstop. Snifning forstyrrer desuden hjerterytmen og kan give pludseligt hjertestop.

Der er stor risiko for overdosering ved snifning. Der er nemlig meget lille forskel på den mængde, der giver rus, og den mængde, der giver forgiftning. En forgiftet person skal hurtigst muligt på skadestuen.

Ulykker

Der er stor risiko for brandulykker, hvis brugeren tænder ild (fx for at ryge), da dampene er meget brandfarlige. Desuden er der risiko for andre ulykker, fordi rusen gør dømmekraft og bevægelser meget usikre.

Angst og aggression

Rusen kan fremkalde både angst og aggression.

Afhængighed

Man kan blive afhængig af snifning.

Psykiske skader

Længere tids snifning kan skade hjernen og dermed ens intellektuelle og følelsesmæssige funktion.

Fysiske skader

Længere tids brug indebærer alvorlig risiko for helbredsskader. Hjernevævet bliver beskadiget, så man bl.a. får dårligere hukommelse og indlæringsevne. Desuden kan nyrer, lever og knoglemarv tage skade. Visse stoffer, bl.a. i motorbenzin, er desuden kræftfremkaldende.

Blandingsmisbrug

Hvis snifning blandes med alkohol, nerve-/sovemedicin eller andre stoffer, er virkningen helt uforudsigelig og risikoen endnu større.

Udbredelse

Eksperimenter med snifning er relativt udbredt blandt de meget unge – 8 % af de 15-16- årige har prøvet at sniffe. Snifning blandt unge optræder fra tid til anden som et helt lokalt modefænomen blandt de unge – for så at forsvinde igen. Der er god erfaring for, at voksne kan stoppe snifning ved at snakke med de unge om, hvor farligt det er. For en lille gruppe unge fortsætter snifningen over længere tid. Dette misbrug er typisk forbundet med andre problemer, og kræver oftest professionel hjælp.

Lovgivning
De organiske opløsningsmidler, drivgasser m.fl. bruges til mange nytteformål. Derfor sælges de mange steder, men aldrig til indtagelse.
Produkterne er typisk mærket som sundhedsskadelige og brandfarlige efter Miljøstyrelsens regler. Arbejdstilsynet har også regler for, hvordan man skal omgås disse stoffer på arbejdspladser,
herunder at unge under 18 år ikke må arbejde med eller udsættes for påvirkning af farlige stoffer.

Medicinsk brug
Da stofferne er almindeligt udbredte, må snifning imødegås med forebyggelse og information. Får man mistanke om, at en eller flere unge sniffer, skal man gøre noget ved det. Kommunen,
eventuelt SS P (Social-, Skole- og Politi-samarbejdet), kan rådgive om, hvordan problemet kan håndteres. Men det er vigtigt at tale direkte med de involverede unge og deres forældre. Generelle informationskampagner risikerer at vække de unges nysgerrighed og frarådes derfor.

 

GHB (gamma-hydroxy-butyrat, ‘fantasy’)

Stof og indtagelse

GHB findes som en farveløs væske, som pulver og som kapsler. Det kaldes ofte ‘fantasy’ eller flydende ecstasy, hvad der er helt misvisende, da stoffet modsat ecstasy virker sløvende.

Rus og eftervirkning

I små doser kan GHB give en afslappet eufori, men også hukommelsestab og søvnighed. I større doser er det stærkt sløvende og søvnfremkaldende, kan evt. give pludselig bevidstløshed (se forgiftning). Rusen varer 2 til 4 timer.

Forgiftning

Der er stor risiko for alvorlig eller dødelig forgiftning med GHB, særligt hvis det indtages sammen med alkohol eller andre bedøvende midler, hvad der er almindeligt blandt brugere. GHB er bl.a. farligt, fordi det let overdoseres. Der er kun en lille forskel mellem den dosis, der giver rusvirkning, og den dosis, der giver forgiftning. En bevidstløs person skal på skadestuen.

Ulykker

GHB-rusen kan gøre brugeren forvirret og omtåget. Derfor er en GHB-påvirket person særlig udsat for ulykker og uheld, og helt uegnet til at færdes i trafikken.

Afhængighed

Ved gentagen brug af GHB udvikler man tolerans og vil få abstinenssymptomer ved ophør. Man kan blive afhængig af GHB.

Blandingsmisbrug

Det er almindeligt at indtage GHB sammen med alkohol, trods det gør stoffet endnu mere risikabelt.

Udbredelse

GHB har en meget begrænset udbredelse. Under 1 % af de 16-20-årige har prøvet stoffet.

Lovgivning

GHB er forbudt undtagen til medicinsk og videnskabelig brug.

Medicinsk brug

GHB har ingen medicinsk anvendelse i Danmark. Har tidligere været anvendt som bedøvelsesmiddel, men brugen er ophørt pga. mange bivirkninger og manglende effekt.

Læs mere: https://netstof.dk/