Stimulerende stoffer

Læs om:

Amfetamin (‘speed’)
KOKAIN (‘coke’, ‘cola’, ‘sne’)
ECSTASY
KHAT
‘POPPER S’ (amylnitrit m.fl.)


 

 

Amfetamin (‘speed’)

Stof og indtagelse

Amfetamin er kemisk fremstillet og findes som pulver eller piller. På de illegale laboratorier fremstilles mange varianter af piller med udgangspunkt i amfetamins kemiske struktur. Metamfetamin er en variant, der er 3-5 gange stærkere end amfetamin og findes som pulver, piller eller krystaller.

Rus

Amfetamin virker stimulerende på centralnervesystemet. Derfor giver det en følelse af energi, tjek på tingene og selvtillid. Man bliver meget aktiv, udadvendt, selvcentreret. Der er ‘fart over feltet’, og man oplever ikke, at man kommer ud af trit med andre. Lydhørhed og sans for realiteter forsvinder, almindelige grænser for opførsel undertrykkes. Man bliver irritabel og hurtigt vred.

Amfetamin undertrykker også kroppens naturlige signaler, så sult, tørst og træthed forsvinder. Rusen varer 4-6 timer. Amfetaminpåvirkning viser sig ved udvidede pupiller, rastløshed og uro, evt. rækninger i ansigtet, grove bevægelser eller gentagelse af de samme bevægelser igen og igen.

Eftervirkning

Efter rusen vender de undertrykte følelser og kroppens behov tilbage med stor styrke. Modløshed og angst melder sig sammen med træthed og udmattelse. Alligevel kan det være vanskeligt at finde ro og sove. I det store og hele virker stofferne amfetamin og kokain meget ens, men amfetaminrusen varer længere.

Forgiftning

Amfetamin kan give forgiftning. Symptomerne er hovedpine, svimmelhed, kvalme, feber, evt. krampe. Den amfetamin-forgiftede bør hurtigt på skadestuen.

Ulykker

Den amfetaminpåvirkede er farlig i trafikken – han/hun vil have for meget fart på og undervurdere al risiko.

Aggression

En person, der er påvirket af amfetamin, har ‘kort lunte’, og der er risiko for vold. Tager man amfetamin flere gange med korte mellemrum, kan man få angst og forfølgelsestanker. På grund af den lave tærskel for paranoia, vrede og vold skal man undgå at provokere og diskutere med personer, der er påvirket af amfetamin, men møde dem med ro, venlighed og tålmodighed.

Afhængighed

Kroppen vænner sig til amfetamin, der udvikles tolerans, så der skal mere stof til for at få en rusvirkning. Efter nogen tids brug får man abstinenssymptomer, når man ikke tager stoffet: angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed og aggression. Man kan få en alvorlig depression med risiko for selvmord. Abstinenssymptomerne kan vare uger til måneder efter stop med stoffet.

Psykiske skader

Længerevarende brug giver risiko for at udvikle en amfetaminpsykose, hvor man ikke kan skelne mellem virkelighed og fantasi, føler sig forfulgt og kan blive farlig for sig selv og andre. En amfetaminpsykose kræver psykiatrisk behandling.

Blandingsmisbrug

Amfetamin giver en oplevelse af, at man kan tåle meget mere alkohol end ellers, og de to rusmidler bruges ofte samtidig. Men alkohol og amfetamin virker modsat, og blandingen giver en uforudsigelig ruseffekt med stor risiko for aggressive og voldelige handlinger.

Det er fristende for brugeren at dulme nedturens ubehag med sløvende midler (fx hash, nerve-/sovemedicin, opioider), derfor fører brug af amfetamin ofte til blandingsmisbrug.

Udbredelse

Amfetamin er det mest almindelige af de stimulerende stoffer og har fået en vis udbredelse i unges festkultur. 6 % af de 16-20-årige har prøvet amfetamin.

Lovgivning

Amfetamin er forbudt i Danmark undtagen til medicinsk og videnskabelig brug. Det er forbudt at køre på cykel, knallert eller i bil, hvis man er beruset, det gælder også amfetaminrus.

Medicinsk brug

Amfetamin bruges som lægeordineret medicin til at behandle visse, sjældne adfærdsog søvnforstyrrelser. Den medicinske brug er meget begrænset på grund af risikoen for afhængighed.

 

 

KOKAIN (‘coke’, ‘cola’, ‘sne’)

Stof

Kokain udvindes af bladene fra kokaplanten.

Indtagelse

Det er typisk et hvidt krystallinsk pulver (kokainklorid), der fx lægges i ‘baner’ på en glat overflade og sniffes gennem næsen. Kan også spises, drikkes eller injiceres.

Crack er en basisk form for kokain, som findes i hvide, grålige eller brunlige klumper eller flager. Crack kan ryges, det samme gælder den variant af kokain, der kaldes freebase.

Rus

Kokain virker stimulerende på centralnervesystemet. Puls og åndedræt bliver hurtigere, blodtrykket øges og kropstemperaturen stiger. Det giver en følelse af energi, opstemthed og selvsikkerhed. Sult, tørst og træthed mærkes ikke. Følelserne forstærkes – også rastløshed, irritabilitet og vrede.

Virkningen kommer hurtigt – og varer kort, fordi kokain udskilles hurtigt. Rusen varer typisk 15-30 minutter for kokain, der sniffes, og 5-10 minutter for crack og freebase. Den kokainpåvirkede person virker selvcentreret og hyperaktiv, pupillerne er store og musklerne spændte.

Eftervirkning

I løbet af en lille time kommer der en nedtur, man bliver udmattet, irritabel, nervøs, rastløs, indadvendt, nedtrykt og har stærk stoftrang. Dette fører ofte til, at man indtager kokain flere gange hurtigt efter hinanden, hermed øges også risikoen for alvorlige forgiftninger.

Forgiftning

Kokain kan give en dødelig forgiftning med kramper, åndedrætsstop eller hjertesvigt. Tegn på kokainforgiftning er stærk rastløshed sammen med store pupiller, høj puls, hurtigt åndedræt og temperaturstigning. Der kan komme kramper og bevidstløshed. En kokainforgiftet skal hurtigt på skadestuen. Forgiftningsrisikoen bliver endnu større ved:

  • • Store doser, gentagen brug flere gange efter hinanden.
  • • Blandet brug af kokain og alkohol, heroin eller andre bedøvende stoffer.
  • • Indtagelse ved rygning eller injektion (hertil kommer smitterisiko ved brug af sprøjter).

Ulykker

Den kokainpåvirkede overvurderer sig selv og undervurderer risiko, så der er en særlig øget risiko for ulykker, specielt i trafikken.

Aggression

Den kokainpåvirkede bliver let ophidset og vred, der er en øget risiko for vold.

Afhængighed

Kokain er et stærkt afhængighedsskabende stof. De hurtige op- og nedture frister til at gentage brugen, som derfor hurtigt kommer ud af kontrol.

Tolerans udvikles efter kort tids brug, og er større for de positive virkninger (eufori) end for de uønskede virkninger (risiko for forgiftning og psykose).

Abstinenssymptomerne former sig som en langvarig nedtur med søvnforstyrrelser, manglende energi, nedtrykthed, irritabilitet, manglende sexlyst og stærk stoftrang.

Psykiske skader

Ved jævnlig brug af kokain bliver nedtursfølelsen mere vedvarende, og man kan udvikle alvorlige psykiske symptomer som sygelig mistænksomhed, angst, anspændthed og depression.

Ved længere tids brug er der risiko for at udvikle en kokainpsykose, som er præget af vrangforestillinger (paranoia, forfølgelsesvanvid), hallucinationer og angst. En kokainpsykose varer nogle uger og kræver psykiatrisk behandling.

Mens brugen af kokain i starten stimulerer lyst til sex, nedsætter jævnlig kokainbrug både sexlyst og potens.

Fysiske skader

Længere tids brug af kokain giver risiko for alvorlige skader:

  • • Kokain nedsætter hjernens og hjertets blodforsyning og kan derfor give hjerneskader og hjerteproblemer (rytmeforstyrrelser, hjertestop). Dertil kommer risiko for åndedrætsvanskeligheder.
  • • Kokain, der sniffes, kan give næseblod og efterhånden ødelægge næsens slimhinder.

Blandingsmisbrug

De store humørsvingninger, kokain medfører, frister mange brugere til at dæmpe nedturenes angst og uro med beroligende midler, fx alkohol, benzodiazepiner, heroin eller lignende, og dermed udvikle et blandingsmisbrug.

Udbredelse

Siden midten af 1990’erne er kokain blevet billigere i Europa, og brugen er øget. Det er dog ikke et almindeligt stof blandt unge i Danmark. Blandt de 16-20-årige er det 4 %, der har prøvet kokain.

Lovgivning

Kokain er forbudt i Danmark, undtagen til medicinsk og videnskabelig brug. Det er forbudt at køre på cykel, knallert eller i bil, hvis man er beruset, det gælder også kokainrus.

Medicinsk brug

Kokain virker lokalbedøvende, men er i dag erstattet af præparater, som ikke er vanedannende.

 

 

ECSTASY

Stof og indtagelse

Ecstasy er den populære betegnelse for det syntetiske stof MDMA (3,4-methylendioximetamfetamin).

Det findes som pulver i gelatine-kapsler eller som piller med forskellige former, farver og logo. Koncentrationen af aktivt indholdsstof i pillerne er meget forskellig – der er fundet fra 1-53 % MDMA i ecstasy-piller.

Der kan også være flere forskellige aktive indholdsstoffer i pillerne, typisk andre stimulerende og evt. hallucinogene stoffer.

Rus

Ecstasy har en opkvikkende og let hallucinogen virkning. Man mærker ikke træthed, og oplever lyd og lys mere intenst. Samtidig føler man sig åben og kærligt stemt over for andre.

Man kan blive meget tørstig og noget utilpas med kvalme, muskelspændinger (især i kæbemusklerne), rystelser, svedeture og hjertebanken.

Ved høje doser er der risiko for alvorlige kropslige symptomer som dehydrering, kraftig forhøjet legemstemperatur, forstyrrelser af hjerterytmen, hjertebanken, højt blodtryk, blødninger og nyresvigt.

Rusen kommer i løbet af ½ time og varer typisk 4-6 timer. Kendetegn på ecstasy-påvirkning er udvidede pupiller, uro og spændte kæbemuskler.

Eftervirkning

Efter rusen er man typisk udmattet og nedtrykt i dagene efter. Dette er både en følge af selve stoffet og af, at brugeren typisk har overanstrengt kroppen under rus.

Forgiftning

Ecstasy-forgiftninger er relativt sjældne, men kan være dødelige, og der er eksempler på dødsfald selv efter mindre doser.

Symptomerne kan være: feber, forhøjet blodtryk, kramper, forvirring, bevidstløshed. En ecstasy-påvirket person med symptomer skal straks afkøles (køligt rum, koldt vand at drikke og på kroppen) og hurtigt på skadestuen.

Ulykker

Risikoen for (trafik)ulykker er stærkt forøget.

Angst

Man kan få en dårlig rusoplevelse med skræmmende hallucinationer, forvirring og panik. Risikoen øges ved høje doser. Måneder efter en ecstasy-rus kan man få ‘flashbacks’, hvor man uden at have taget stof pludselig genoplever hallucinationer fra rusen.

Afhængighed

Ecstasy er afhængighedsskabende. Efter længere tids brug skal man have større doser for at opnå samme virkning. Med større doser øges bivirkningerne betragteligt.

Psykiske skader

Forskning viser, at ecstasy kan give varig hjerneskade hos pattedyr, og forskere antager, at det samme gælder for mennesker.

Man regner med, at ecstasy kan medføre vedvarende depressioner og nedsat evne til at lære og huske. Men ecstasys virkning på menneskers hjerne og centralnervesystem er ikke fuldt klarlagt.

Fysiske skader

Ud over ændringer i centralnervesystemet kan ecstasy give skader på hjerte, nyrer og lever.

Blandingsmisbrug

Alkohol og ecstasy virker modsat hinanden og giver en uforudsigelig rusvirkning.

Udbredelse

Ecstasy har været kendt i ungdomskulturen fra omkring 1990, i starten især i tilknytning til technomusikken og ‘ravefester’, hvor dansen stod på i timevis. 4 % af de 16-20-årige har prøvet ecstasy nogensinde.

Lovgivning

Ecstasy er forbudt, undtagen til medicinsk og videnskabelig brug. Det er forbudt at køre på cykel, knallert eller i bil, hvis man er beruset, det gælder også ecstasy-rus.

Medicinsk brug

Ecstasy bruges ikke medicinsk. Der er lavet videnskabelige forsøg med stoffet i 1950’erne og 1970’erne, og stoffet viste sig at have alt for store bivirkninger.

 

 

KHAT

Stof

De friske blade og stængler fra khatplanten, der dyrkes i Afrika, indeholder de psykoaktive stoffer cathinon og katin. Planteskuddene importeres og forhandles i bundter.

Indtagelse

Khat indtages oftest gennem langvarig tygning, men kan også drikkes som ekstrakt eller ryges.

Rus

Khat giver en stimulerende virkning, som på mange måder minder om en svag amfetaminrus. Man får mere energi, bliver mere udadvendt, men også mere irritabel. Sult og tørst mærkes
ikke. Det tager relativt lang tid at opnå en rus med khat.

Efter ca. 30 min. forhøjes blodtryk og hjerterytme, og pupillerne udvides. Rusvirkningen når sit toppunkt efter ca. 1 ½ time og klinger af efter ca. 4 timer.

Eftervirkning

Eftervirkninger er sløvhed og nedtrykthed.

Forgiftning

Forgiftning forekommer og giver især psykiske symptomer, men der er ikke rapporter om dødelige forløb.

Ulykker

Der er en forhøjet risiko for (trafik)ulykker.

Aggression

Khattyggeren kan blive irritabel og aggressiv med nogen risiko for vold.

Afhængighed

Khat er moderat afhængighedsskabende. Abstinenssymptomerne er primært af psykisk art.

Psykiske skader

Jævnlig khatbrug giver en stor del af brugerne søvnproblemer, appetitløshed og humørsvingninger.

Khat kan desuden gøre brugeren depressiv, ængstelig, irritabel, og energiforladt. I enkelte tilfælde kan khat give egentlige angstanfald eller psykose med hallucinationer.

Fysiske skader

Khattygning kan give irritation og betændelse i mundhule, spiserør og mave. Tænderne misfarves.

Udbredelse

I Danmark bruges khat først og fremmest i det somaliske miljø.

Lovgivning

Khatplanten har siden 1993 været forbudt i Danmark, ligesom i en række andre vestlige lande. Indholdsstoffet cathinon er forbudt efter FN’s narkotikakonventioner.

Det er forbudt at køre på cykel, knallert eller i bil, hvis man er beruset, det gælder også khatrus.

Medicinsk brug

Khat har ikke nogen medicinsk anvendelse.

 

 

‘POPPER S’ (amylnitrit m.fl.)

Stof

‘Poppers’ er et populært udtryk for amylnitrit m.fl. Stofferne findes som gullig, letfordampelig væske og sælges i små flasker.

Indtagelse

Beholderen åbnes og dampene sniffes.

Rus

Rusen kommer efter 30 sekunder, men varer kun i 2-3 minutter. Amylnitrit udvider blodkarrene og giver en kort eufori, løsner hæmninger og afslapper muskulaturen. Poppers bruges bl.a. til at
forhøje lystfølelsen ved samleje.

Eftervirkning

Efter den korte rus kan man få voldsom hovedpine og føle sig utilpas og svag. Stoffet kan give blodtryksfald, og man kan evt. besvime.

Forgiftning

Hvis poppers drikkes, kan man få en alvorlig forgiftning, hvor iltoptagelsen i blodet hæmmes – det kan være livstruende. Ved bevidstløshed skal den påvirkede på skadestuen.

Ved snifning er risikoen mindre.

Ulykker

Poppers er brandfarlig og væsken er stærkt hudirriterende.

Blandingsmisbrug

Det er særlig farligt at kombinere poppers med Viagra eller blodtrykssænkende medicin – blodtrykket kan komme alt for langt ned.

Udbredelse

Poppers har en meget begrænset udbredelse blandt unge. Omkring 1 % af de 16-20-årige har nogensinde prøvet poppers.

Lovgivning

Amylnitrit m.fl. er forbudt i Danmark undtagen til medicinsk og videnskabelig brug.

Medicinsk brug

Amylnitrit bruges ikke længere medicinsk i Danmark. Det har tidligere være anvendt til behandling af hjertekramper.

Læs mere: https://netstof.dk/