Alkohol og Tobak

Hvad er rusmidler?

Rusmiddel er en fællesbetegnelse for stoffer, man kan indtage for at ændre, sløve eller stimulere sin psykiske tilstand.

Lovlige måder at stimulere eller berolige sig selv ved at indtage stoffer er for eksempel at indtage nikotin (cigaretter), koffein (kaffe, cola) eller alkohol (øl, vin, spiritus). Det kan også være lægeordineret beroligende medicin (stesolid m.fl.).

Ulovlige rusmidler er f.eks. heroin, kokain eller hash.

Ud over at disse stoffer alle har en evne til at ændre på den psykiske tilstand, har de også et andet fællestræk: De kan være psykisk og fysisk afhængighedsskabende. At de er  fhængighedsskabende betyder, at kroppen og psyken kan vænne sig til at få stoffet og reagere med ubehagelige abstinenssymptomer, hvis man ophører med at indtage stoffet. Abstinenssymptomerne varierer alt efter hvilke stoffer, man har taget, men kan generelt opleves meget ubehagelige. De er med til at gøre det svært at ændre, hvis stofindtag er blevet en vane.

Afhængighed

Afhængighed kendetegnes ved:

• At man har trang til rusmidlet, altså at man oplever ”craving”, at man higer efter mere
• At man ikke længere kan styre hvor meget og hvor ofte man indtager rusmidlet, at man ikke kan standse eller nedsætte brugen
• At man har abstinenssymptomer, når man ikke får rusmidlet, eller at man tager mere for at fjerne eller undgå abstinenser
• At man udvikler tolerans over for rusmidlet, d.v.s. at der skal mere og mere til for at man får den samme virkning
• At man prioriterer rusmidlet højere end f.eks. skole, familie, venner og bruger forholdsvist mere tid på stoffet
• At man bliver ved med at tage rusmidlet, selvom man har indset, at det er skadeligt for én

Andre tegn på at forholdet til rusmidler begynder at blive problematisk er:

• Når man ikke kan få hverdagen til at fungere uden at tage rusmidlet
• Når man ikke kan opleve glæde, sorg eller vrede uden at være nødt til at tage rusmidlet for at holde det ud
• Når man bruger rusmidlet på en måde, som overskrider samfundets normer og regler

Rusmidlets virkning/Rusen

Hvordan kan det være, at nogen rusmidler kan virke sådan, at mennesker bliver ved med at tage dem, selvom de har indset at det skader dem, deres liv og formentlig også dem, de holder af?
Det har at gøre med den måde, stoffet virker i hjernen. Rusmidler påvirker det system i hjernen, som styrer glæde og velvære. Når vi almindeligvis oplever glædelige ting stimulerer det hjernen til at frigøre nogle kemiske stoffer, som gør at vi oplever glæde og velvære. Alt fra at en god ven smiler og giver et kram til at hoppe i trampolin eller få en god karakter stimulerer dette system. Når man indtager et rusmiddel tilfører man kunstigt en masse af de samme kemiske stoffer til hjernen og oplever derfor en massiv glæde og et enormt velvære.

Der er to grunde til at man bliver ved med at tage rusmidlet:

Den første er, at det er en rigtig fed oplevelse, som man gerne vil prøve igen. Man siger, at alle misbrugere er på forgæves jagt efter ”jomfru-turen”, den fantastiske oplevelse første gang.

Den næste er mere alvorlig. Når man kunstigt tilfører sin hjerne disse stoffer foregår det i mængder, som ”oversvømmer” glædessystemet. Det fortæller hjernen, at den skal holde op med selv at producere disse stoffer, for der er rigeligt af dem i systemet. Ved tilbagevendende indtag af rusmidler nedsættes hjernen evne til selv at producere stofferne, sådan at hjernen nu ikke længere kan skabe en almindelig glædesoplevelse uden kunstig hjælp. Alting opleves gråt og kedeligt uden rusmidlet. Denne skade på hjernens evne til at skabe oplevelser af glæde og velvære kan i værste fald være permanent. Altså oplever man et stigende behov for at tage rusmidlet for overhovedet at få det tåleligt.

Om alkoholkampagnen: ‘Fuld af liv’

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har i 2014 iværksat den femårige kampagne, ‘Fuld af liv’, der retter sig mod danske unge. Kampagnen skal bidrage til at udsætte alkoholdebuten, reducere alkoholindtaget og skabe en sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark.

Alkohol er kræftfremkaldende

Alkohol øger risikoen for kræft i mundhulen, svælget, struben, spiserøret, leveren, brystet, tyk- og endetarmen. Risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, der indtages. Hvert år får mindst ca. 1.800 personer i Danmark kræft som følge af et for højt alkoholforbrug. Det svarer til ca. 5 % af alle kræfttilfælde i Danmark.

Alkoholvaner grundlægges i ungdommen

Unge, der i teenageårene har et stort forbrug af alkohol, har en større risiko for senere i livet at drikke mere end andre voksne, og en tidlig alkoholdebut øger risikoen for alkoholafhængighed senere i livet. Selvom vi ser en tendens, hvor danske unge drikker mindre, ligger vi højt i Europa når det kommer til at drikke sig fulde og eksperimentere med alkohol i en tidlig alder. 32% af Danmarks 15-16-årige har drukket sig fulde mindst én gang i løbet af den seneste måned. Det er mere end i noget andet europæisk land, hvor det tilsvarende gennemsnitlige tal er 13%.

Mere om ‘Fuld af liv’-kampagnen

Vil du vide mere om ‘Fuld af liv’-kampagnens aktiviteter, kan du besøge siden https://www.cancer.dk/detgaarpengenetil/?category=3 der angiver hvad pengene fra Knæk Cancer går til.