Trivsel og kommunikation

Begrebet trivsel bliver anvendt i forskellige kontekster for eksempel: Skoletrivsel, social trivsel og psykisk trivsel. Et forsøg på en definition på trivsel, der indfanger det individuelle og sociale i oplevelsen af trivsel, kunne formuleres således: At trives er at have det godt med sig selv og andre.

De unges oplevelse af trivsel varierer på tværs af forskellige rum, således at trivslen kan være relativt høj i skolen, men lav i fritiden – eller omvendt. Denne opfattelse af trivsel lægger fint op til det arbejde, der foregår på uddannelserne. Her har de sociale og faglige aktiviteter ofte et dobbelt formål, nemlig at fremme den sociale trivsel og læring og samtidig skabe grundlag for den faglige læring.

Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen. Det viser en undersøgelse, som Børnerådet har gennemført blandt 1.914 udskolingselever i Roskilde Kommune.

For langt størstedelen af børnene i undersøgelsen er god trivsel i klassen vigtig, for at de kan lære noget. Undersøgelsen viser, at børn, der oplever skolen som lærerig, også i højere grad oplever at have flere venner, og at det er rart at gå i skole.

Børnenes oplevelse af at social trivsel og læring går hånd i hånd. Den generelle trivsel er derfor vigtig, når det omhandler andre aspekter i livet.